12 dec 2022
Derfor skal du vedligeholde dit tag
Når det er tid til den store havearbejdsdag eller blot tid til at vedligeholde dit udendørsareal, så må du endelig ikke glemme at inkludere dit tag på din to-do-liste. Taget er jo af naturlige årsager ikke altid lige at finde i sit synsfelt, og derfor kan tagvedligeholdelse tit undslippe hukommelsen. Du gør dog klogt i at få skrevet det på listen mindst én gang årligt, så du ikke overlader dit tag til en langsom nedslidning, der vil koste dig dyrt i sidste ende. I dette indlæg kan du blive klogere på, hvorfor du skal vedligeholde dit tag, og hvordan du bedst muligt kommer i mål med dette.
Derfor skal du give dit tag opmærksomhed
Der behøves næppe nogen forklaring på, hvorfor dit tag er en enormt essentiel del af en holdbar bygningskonstruktion. Når det kommer til vedligeholdelse af tag, så er der enormt mange penge på at spare på at foretage sig små, forebyggende opgaver i løbet af året. Som udgangspunkt har dit tag en rigtig lang levetid, men hvis du intet foretager dig i forbindelse med at vedligeholde dit tag, så overgiver du det i virkeligheden blot til en langsom nedslidning som et resultat af vind- og vejrforhold. Det bedste tip til at bevare et sundt tag er simpelt: tjek dit tag to gange årligt, så du altid er klar over dets stand. Tegn på slid kan fx være:
- Knækkede teglsten
- Huller i teglsten eller tagrenden
- Din tagrygning (den kurvede del på toppen, der sammenbinder de to sider) har rykket sig
Det kan virke uoverskueligt selv at skulle arbejde på sit tag, men det er heldigvis ofte rimelig nemt og prisvenligt at få en professionel fagmand på sagen. Selv hvis du vurderer, at du har brug for en fagmand til jobbet, vil prisen på dette være langt billigere end den store bøde, der kan komme, hvis du ikke sørger for løbende at vedligeholde dit tag.
Det kan du selv gøre
Der er dog mindre opgaver, som du uden problemer selv kan påtage dig. Her kan du få et overblik over opgaver, der er vigtige dele af et sund tag og derfor en årlig vedligeholdelse af taget:
- Blade på taget: Når du arbejder med at vedligeholde dit tag, skal du holde dig væk fra højtryksrenseren. Den kan skade dit tag, og derfor anbefales det, at man bruger en blød kost og almindeligt vand til at skylle efter, hvis man ønsker at fjerne fx blade.
- Tagrender og nedløbsrør: Husk altid at rense dine tagrender og nedløbsrør! Hvis disse er tilstoppet, kan det få store konsekvenser for dit tag og din bolig.
- Alger og mos: Når det kommer til en større algevækst – og faktisk også mosvækst – skal man være påpasselig. Hvis disse tilgroninger har overtaget dit tag, kan en for hård behandling ende i revner. Arbejd derfor nænsomt med disse med kost, vand og eventuelt en algebehandling, men kontakt en professionel, hvis der er tale om større vækst.