t
25. nov 2021

Gode råd til anlægning af stenbed

Del på:

Der er intet, der kan bringe harmoni til din grund som en smuk have. Det er ingen hemmelighed, at det kræver knofedt at anlægge en have med bed, blomster og alt det, der ellers gør en have, men det kan bestemt betale sig. Drømmer du om at tilføje noget nyt til din have uden at skulle øge mængden af opgaver, du har i haven et løbet af året? Så er et stenbed den perfekte anlægning for dig. Et stenbed er en smuk tilføjelse til enhver have, og så passer det praktisk talt sig selv. I dette indlæg vil du få tip stil anlægning af stenbed, så du også kan nyde den smukke installation i din have.

 

Et stenbed er et minibjerglandskab til haven

I Danmark vrimler det ikke lige frem med bjerglandskaber, men du har med garanti besøgt en bjergrig egn, hvor du har kunnet se de små, smukke blomster og andet grønt liv vokse op mellem stenene. Det er dette udtryk, som du kan vinde til din have, når du anlægger et stenbed.

 

Sådan kommer du i gang med dit stenbed

Du skal først og fremmest have fundet et solrigt sted af anlægge dit stenbed, og så skal det have en naturlig og bugtende kant. Hvis du har svært ved at visualisere faconen, så læg et reb ud, så du kan få det fulde overblik. Herefter er du klar til at stikke bedet ud. Her er de vigtigste tips at huske, når man anlægger stenbed:

 

  • Når du anlægger et stenbed, skal du bruge stabilgrus og ikke jord! Det skal du, fordi det er vigtigt for stenbed at have et godt dræn.
  • Når du skal på udkig efter sten til dit bed, skal du ikke være nærig. Du skal bruge mange sten i både store og mellemstore størrelser for at opnå det perfekte stenbed. Form og farve på stenene er helt op til dig.
  • Hvis du ønsker et naturligt udtryk, skal du huske at variere mellem dine sten og grave dem ret godt ned i dit gruset. Ideelt set skal man jo have fornemmelsen af, at stenene vokser op af gruset.
  • Når du skal til at plante, kan du godt få brug for at bruge jord. Du kan grave nogle små ”lommer” op i gruset, hvor du kan anlægge jord til planter. Husk de grønne planter og buske, der både ser smukke ud om vinteren og foråret.
  • Hvis du ikke synes om udtrykket, som stabilgrus har, så kan du med fordel lægge et lag fint grus eller granitskræver ovenpå til at dække det med.

 

Sådan vedligeholder du dit stenbed

Et stenbed er et virkelig taknemmeligt bed. Så længe, at du har sørget for et godt dræn – det vil sige, at når du hælder vand på, skal det gerne forsvinde med det samme igen –, så passer det faktisk sig selv. Du skal blot vande det i meget tørre perioder og naturligvis, hvis du skal omplante. God arbejdslyst!