t
30. maj 2023

Sådan får du et godt udbytte fra dine frugttræer

Del på:

I naturen bliver dine frugttræer ikke beskåret, men der er mange fordele ved at beskære dem, så du kan få et større udbytte og et flot og sundt træ. Det kan godt ”stresse” træet at blive beskåret, og du bør derfor gøre det så lidt som muligt, mens du samtidig opnår den ønskede størrelse og form. Når frugttræet har den ønskede form, handler det om at vedligeholde dets sundhed og udbytte.

Pas på med at lade dine frugttræer vokse sig for store, da det så kan blive svært at beskære dem uden at tage for meget ad gangen, hvor grenene bliver store og tunge. Det kan gøre det svært at nå frugterne, når de er modne, og du kan derfor ende med flere overmodne frugter, end du har lyst til. Beskæring af frugttræer bør derfor ske både i højden og i bredden, så du kan nå frugterne.

Beskær dine frugttræer om sommeren

Selvom det kan virke modsat, er der ny forskning som tyder på, at det bedste tidspunkt til beskæring frugttræer, er om sommeren. Det er typisk mellem juni og september og det skyldes, at træernes indhold af sukker og energi er størst om sommeren, hvorfor de har de bedste vilkår for at hele igen.

Beskæring af frugttræer kan give et godt udbytte, særligt ved æbletræer, blommetræer, kirsebærtræer og pæretræer. Når du beskærer dine frugttræer, så gør det ved grenkraven, som er der, hvor grenen udspringer fra stammen. Pas på med at beskære både for tæt og for langt væk fra grenkraven, da det kan gøre det svært for træet er hele igen.

For mest muligt udbytte, bør du starte med at tynde ud i syge og gamle grene. Klip derefter de grene, som skygger mest for solen, så flest mulige af dine æbler, pærer, blommer og kirsebær får direkte solskin.

Plej dine frugttræer korrekt

Når du har styr på beskæring af frugttræer, kan du bevæge dig videre til at pleje dem korrekt. Tynd ud i træet, hvis der sidder for mange frugter på et lille område, da det kan give svamp og råd. Fjern de mindste så tidligt som muligt.

Har du et frugttræ, som ikke er så gammelt, kan du med fordel også slå græsset omkring stammen, helt ud til 70-100 cm. Fra træet. Græsset kan nemlig hindre væksten, og du kan derfor overveje, om du vil bruge bark omkring træet, da det er med til at holde fugten omkring træet og holde græsset nede.